|
Nyheder

Anfører Jensen: Jeg er skuffet
Skjern Håndbold røg i weekenden ud af årets EHF Cup med et seksmålsnederlag til franske Dunkerque.
Vestjyderne havde ellers et fint udgangspunkt forud for returkampen, men tabte 18-24 i det franske efter en præstation, der ikke levede op til holdets normale standard, mener den mange årige anfører. "Det er meget skuffende. Jeg mener, vi er en klasse bedre end Dunkerque, men vi gjorde det svært for os selv med så mange brændte chancer. Havde vi blot scoret på 70 procent af de åbne chancer, så havde vi jo vundet kampen. Vi brændte 10-11 helt fri, og det har man ikke råd til på udebane i en europæisk kamp. Det var forskellen, siger Jesper til sin egen hjemmeside.
Skjerns næste opgave er på lørdag, hvor Mors Thy venter kl.16.00.
Skjern Håndbold har ikke valgt at arrangere bustur til kampen.

Winkler hev sejren hjem i drama

Skanderborg gæstede onsdag aften Skjern Bank Arena og havde i den forbindelse den tidligere Skjern-legende, Henrik Sloth, med i truppen.
Skjern var uden langtidsskadede Per Leegaard, Lasse Mikkelsen og Kristian Gjessing til dagens opgør, som Skjern startede bedst. Foran 2149 tilskuere kunne EM-guldvinderen, Kasper Søndergaard, brage Skjern i front med 7-5. Desværre begyndte Skanderborgs offensive forsvar stille og roligt at få styr på Skjern-skytterne, og via flotte scoringer af Mathias Helt i slutminutterne af første halvleg, kunne gæsterne gå til pause med en føring på 14-15.
II anden halvleg begyndte de rutinerede vestjyder at få kontrol over gæsterne. Kristian Asmussen var sendt på kassen og havde flere store redninger, men det var dog kollegaen, Tim Winkler, som endte med at få hovedrollen onsdag aften. Med 11 sekunder igen havde Skanderborgs unge venstrefløj, Buster Juul, muligheden for at udligne på straffekast. Heldigvis havde Winkler luret det unge talent, og derfor var det Skjern, som trak sig sejrsrigt ud af kampen.
Kampen endte 28-27 til Skjern. Topscorer blev Kasper Søndergaard med 8 mål.
Næste opgave for Skjern er på lørdag, hvor returkampen mod Dunkerque bliver spillet.

Dunkerque blev sendt hjem med nederlag

- billedet er fra indløb
Den franske landsholdspiller, Sebastian Bosquet og resten af Dunkerque-mandskabet var i dag på besøg i Skjern Bank Arena i 1/8-finalen i Europa Cuppen.
1978 tilskuere var mødt op til dagens opgør og kunne se et tændt vestjysk hjemmehold, som kom godt fra start via tålmodigt angrebsspil samt en stærk defensiv indsats. Skjern var flere gange foran med 4 mål, men formåede ikke at udbygge føringen yderligere, og derfor kunne Dunkerque rejse hjem til Frankrig med et 4-måls nederlag i bagagen.
Topscorer blev Jesper Jensen med 7 mål, som i går forlængede sin kontrakt med yderligere 2 år.
Inden kampen blev Skjern Ultras hyldet på banen i forbindelse med prisen som Danmarks bedste fans.
Næste kamp for Skjern er på hjemmebane på onsdag, hvor Skanderborg gæster Skjern Bank Arena.

Lindgren debuterede med uafgjort

Skjerns midlertidige træner, Krister Lindgren, havde officiel debut for Skjern Håndbold, da vestjyderne onsdag aften bød sidste års DM-sølvvindere fra BSV op til dans.
Skjern var uden langtidsskadede Per Leegaard, playmaker Lasse Mikkelsen og Claus Møller Jacobsen, som dog under omstændighederne skulle være parat til Europa Cup kampen mod Dunquerke på søndag.
Skjern fulgte godt med hjemmeholdet igennem hele kampen og efter de 60 minutter var gået, var stillingen på måltavlen 26-26. Topscorer for Skjern blev Kasper Søndergaard og Jesper Jensen med 6 mål.

Toudahl glæder sig til brag

Skjern skyder forårsturneringen i gang på onsdag, hvor DM-sølvvinderene fra BSV på hjemmebane tager imod de grønne vestjyder.
"Det bliver en svær opgave i en fyldt hal i Silkeborg. Men så vidt jeg husker, slog vi vist BSV i efteråret, så mon ikke vi kan gøre det igen?" udtaler Andreas Toudahl til skjernhaandbold.dk
Der er arrangeret bustur til kampen - prisen er KUN 125 kr for en busbillet samt ståplads.
Tilmelding skal ske senest tirsdag kl.12.00.

Kos stopper med øjeblikkelig virkning

Skjern Håndbold har med øjeblikkelig virkning valgt at opsige samarbejdet med den serbisk-svenske cheftræner, Veroljub "Kos" Kosovac.
Skjern Håndbold vil nu bruge vinterpausen på at finde en midlertidig afløser på trænerposten, inden Ole Nørgaard overtager holdet efter sommerferien.
Skjern Ultras ønsker "Kos" held og lykke fremover!

Skjern Ultras er Danmarks bedste fans
Så kom den endelige afgørelse.
Samme aften som Skjern spillede udekamp i Kolding, hvor 40 Ultra´er var klar på tribunerne, blev Nordicbets konkurrence afsluttet.
Skjern Ultras endte på en stensikker førsteplads med mere end dobbelt så mange stemmer end de nærmeste forfølgere.
Skjern Ultras vil gerne sige tusind tak for den flotte opbakning, som der har været under konkurrencen!

Skjern Ultras stormer imod 30.000 kr!

Nordic Bet har i denne uge en konkurrence kørende blandt Jack & Jones ligaens 12 fanklubber, hvor præmien til den fanklub som kunne samle flest stemmer, ville løbe med den flotte sum af 30.000 kr.
Skjern Ultras har kæmpet med alt hvad de har lært, og det hårde arbejde ser ud til at give pote.
Således fører Skjern i øjeblikket konkurrencen med et stort forspring, helt nøjagtigt har Skjern mere end 500 stemmer end den nærmeste konkurrent, AG København.
Konkurrencen slutter i morgen ved midnat! Hjælp os med de sidste stemmer, så Ultras kan vokse sig endnu større.
Ultras kan meddele, at godt og vel 30 supportere er klar på lægterne i morgen, når Tre-For Arena står for skud.
I morgen kan blive en rigtig, rigtig stor dag for Ultras.
Hjælp os med at gør´ den endnu større i Kolding, når Skjern løber på banen kl.19.00.
MED STOLTHED OG ÆRE – VI SKJERN TRØJEN BÆRER!

Pinlig indsats mod Aalborg - KIF venter forude!

Aalborg Håndbold var i dag gæster i Skjern Bank Arena, hvor 2200 tilskuere var klar på lægterne.
Skjern startede bedst og bragte sig via flotte redninger af Tim Winkler i målet foran med 9-7.
Herfra overtog de nordjyske gæster kampen, og især den norske landsholdskeeper, Ole Erevik, var enestående. Erevik var den afgørende faktor til, at Aalborg fik hul, da han med hele 25 redninger tog teten af Skjerns skytter.
Aalborg vandt kampen overlegent med cifrene 23-34. Topscorer for Skjern blev Thomas Klitgaard med 7 mål.
Næste opgave for Skjern er på onsdag, hvor KIF Kolding venter på udebane. Tilskuerbussen kører! Tilmeld dig via dette link:
https://skjern2.www2.dk//epay_unseated.php?ID=264&PHPSESSID=f83c4b061b357a4ff9a407acbb2b2f32
I pausen blev Skjerns kommende træner præsenteret. Ole Nørgaard, som er nuværende U-21 landsholdstræner har skrevet under på en 2-årig kontrakt.
Skjern Ultras ønsker Ole velkommen i klubben!

Støt Skjern Ultras i kampen om 30.000 kroner!

Skjern Ultras har muligheden for at vinde 30.000, som vil betyde meget i den fortsatte kamp for at støtte Danmarks bedste håndboldklub, Skjern Håndbold, på bedst mulig måde! Alt du skal gøre, er at stemme på Skjern Håndbold, så kan du ydermere vinde 10.000 kr!
Gå ind på denne hjemmeside: www.danmarksbedstehaandboldfans.dk – skriv din email og dit navn og dernæst stem på Skjern Håndbold.
På forhånd mange tak.
/Skjern Ultras

Tilskuerbus til Holstebro

På tirsdag spiller Skjern på udebane mod ærkerivalerne fra Team Tvis Holstebro.
Skjern Håndbold arrangerer bustur til kampen. Der er afgang fra Skjern Kulturcenter kl.18.30.
Prisen er kun 150 kroner for bus og billet.
Ta´med og støt de grønne!

Dunkerque venter forude

Tirsdag blev der trukket lod til Europacuppens 4.runde. Skjern undgik håndboldgiganten, Rhein Neckar Löwen, samt danske Nordsjælland Håndbold. Turen går i stedet til Frankrig, hvor Dunkerque venter.
Skjern starter på hjemmebane - en kamp som skal spilles den 11.-12 februar.
Udekampen i Dunkerque spilles den 18.-19 februar.

Skjern videre til 4. runde

Skjern Håndbold er klar til fjerde runde af EHF-Cuppen efter en samlet sejr på 54-47 over det ukrainske førerhold HC Dinamo-Poltava.
Skjern vandt det første opgør på hjemmebane med 33-21 og den 12-målsføring var ikke i nærheden af at blive sat over styr, da vestjyderne lørdag aften spillede returkamp i Ukraine.
Trods ukrainsk dominans i første halvleg hængte et rutineret Skjern-mandskab på og fik udlignet til 13-13, hvilket var stillignen ved pausen. I anden halvleg kæmpede ukrainerne for at slå hul, men det blev ikke til mere end en føring på seks mål, før Skjern igen strammede grebet.
Kampen sluttede med ukrainsk sejr på 26-21.
Der er lodtrækningen til 4. runde på tirsdag.
Skjernultras.dk følger op på lodtrækningen.

Flere sponsorkroner til Skjern?
Forleden blev det offentliggjort, at Danske Spils monopol på spil forsvinder fra den 1. januar næste år. Dermed kan de udenlandske spillefirmaer komme ind på det danske marked og markedsføre sig. I fodbold har det allerede kastet det første storsponsorat af sig, da Betsafe bliver en af hovedsponsorerne for superligaen fra næste år.
Men hvad kommer det til at betyde for håndboldligaerne og Skjern Håndbold? Kan man forestille sig at en reklame for et online casino på maverne af de grønblusede fra Skjern? Scenariet er ikke helt usandsynligt, da de udenlandske spilleselskaber har interesse i sponsorater af eliteidrætsklubber, der eksponeres hyppigt i TV.
En klub som Skjern står stærkt i danskernes bevidsthed, og klubben har et positivt ry, som spilleselskaberne kan drage nytte af. Spørgsmålet er dog, om klubben har en for lokal profil til, at spilleselskaberne bider på. Størstedelen af klubbens sponsornetværk er fra lokalområdet, og her skal sponsorafdelingen overveje, om en reklame for et spil roulette eller poker vil passe ind i porteføljen.
Omkring 20 spilleselskaber vil søge om licens i Danmark, og topsport som fodbold, håndbold og ishockey er oplagte platforme at markedsføre sig på. I lande som Italien, Frankrig og England, hvor man også har ladet de store spilleselskaber som Bwin, Pokerstars og 888.com komme ind på markedet, har mange topklubber også fået et spilleselskab som sponsor.
- Vi må nok vove den påstand, at vi kommer til at se en række af de store udenlandske spilselskaber, som selvfølgelig vil gå ind og lave en samarbejdsaftale med klubberne rundt omkring, siger landechef for Betsafe, Richardt Funch, ifølge sporten.dk.
Denne artikel blev leveret i samarbejde med www.casinotoplists.dk

Søndergaard udtaget til Super Cup

Landstræner Ulrik Wilbek udtog mandag en trup på hele 20 spillere, som skal forsvarer de rød-hvide farver, når det fra torsdag d.3 november går løs mod Tyskland og senere Spanien og Sverige.
Skjerns højreback, Kasper Søndergaard, er udtaget til turppen, som også huserer de tidligere- Skjern spillere, Anders Eggert og Michael Knudsen.

Tiltrængte point til Skjern

Skjern Håndbold spillede i går på udebane imod oprykkerne fra Skanderborg. I en tætpakket Morten Brørup Hal kunne hjemmepublikummet se de lokale helte trække fra favorritterne fra Skjern. Efter 10 minutters spil var oprykkerne foran med hele 9-3, hvilket fik Skjerns trænerduo, Kos og Bjerre, til at hive timeout kortet frem.
Herfra var det et forvandlet Skjern-mandskab. Skanderborgs 6-måls føring blev hurtig hentet, og Skjern kunne via flotte redninger i målet af Tim Winkler og gode præstationer i angrebet af hhv. Toudahl og Jesper Jensen, gå til pause med en føring på et enkelt mål.
I anden halvleg var Skjern i teten. Føringen blev udbygget med 4 mål i løbet af halvlegen, og selvom Skanderborg pressede de jyske gæster, var føringen aldrig for alvor i fare.
Dermed kunne Skjern for 3. gang i streg trække sig sejrrigt ud kampen. Kampen sluttede 27-31 til Skjern. Topscorer blev Jesper Jensen og Rene Rasmussen med 6 mål.
Næste opgave for Skjern er på mandag, hvor Mors Thy gæster Skjern Bank Arena.

Sejr i Aalborg
Efter to klare nederlag til AG København og Team Tvis Holstebro, kom Skjern Håndbold for første gang i denne sæson på tavlen.
Det skete onsdag aften, da Skjern Håndbold var på besøg i Gigantium i Aalborg, hvor Kristian Kjelling & co. var værter. Kampen bølgede frem og tilbage, hvor begge mandskaber skiftede til at føre med et par mål.
Kasper Søndergaard var tilbage i truppen efter sygdom, hvilket viste sig at blive altafgørende.
Kristian Kjelling var ustyrlig under hele kampen, og scorede hele 13 mål, men det var ikke nok for de nordsjykse værter.
Tilbagevendte Kasper Søndergaard skød nemlig begge point til Skjern, da han med 9 sekunder tilbage af kampen, bragede bolden i mål til stillingen 28-29, som blev kampens resultat.
Skjerns næste opgave er på mandag, hvor SønderjyskE med Rune Ohm i truppen, gæster Skjern Bank Arena kl.18.15.

Fornem sejr over Tvis i pokalen

Skjern Håndbold indledte den nye sæson på bedst mulig vis, da lokalrivalerne fra Team Tvis Hosltebro blev sendt ud af pokalturneringen med et nederlag på 30-28 foran 2002 tilskuere i Skjern Bank Arena. Kasper Søndergaard og Rene Rasmussen delte topscorerværdigheden med hver seks 6 mål.
Dermed er Skjern klar til kvartfinalerne. Lodtrækningen finder sted d.6 september, hvor Skjern Håndbold kan trække følgende hold:
AG København
Nordsjælland Håndbold
BSV
Ajax Københavm
Aalborg Håndbold
Vejle Håndbold
Århus Håndbold eller Skanderborg Håndbold.

Søndergaard: Vi har langt endnu

Det er blevet til tre sejre i de fire første træningskampe, men alligevel er der lang vej til topformen.
Sådan lyder udmeldingen fra den nyindkøbte Skjern-profil Kasper Søndergaard.
”Vi har vundet de fleste kampe, men vi har heller ikke mødt de stærkeste hold, selv om det er finehold, som vi skal konkurrere med. Alt i alt har det været godkendt, men jeg synes, vi mangler meget endnu,” siger Kasper Søndergaard til skjernhaandbold.dk.
”Der er lang vej, og for mig at se er der 30-40 procent op til topformen, fordi mange spillere halter med småskader,” siger Kasper Søndergaard, der selv har problemer med lysken.
I torsdags formåede svenske Ystad IF blot at score 22 gange mod Skjern, og netop den kompakte defensiv har ifølge Søndergaard gode udsigtetr.
”Defensiven ser rigtig god ud, og både Tim Winkler og Nøller har godt fat i målet i øjeblikket. Holdet er generalt set rigtig stærkt, og kan vi få folk helt skadesfri, vil det se meget fornuftigt ud,” slutter Kasper Søndergaard, der tilføjer, at han er ”meget optimistisk” omkring Skjerns sæson.

Bjerre præsenteret i Skjern
Skjern Håndbold har til den kommende sæson ansat den mangeårige ligaprofil, Morten Bjerre, som assistenttræner for Veroljub Kosovac.
39-årige Morten Bjerre er født i København og har i sin aktive karriere optrådt for store tyske klubber som HSV Hamburg, Flensburg-Handewitt og THW Kiel, mens det ligeledes er blevet til 185 A-landskampe for Danmark.
I sidste sæson var Morten Bjerre spillende assistenttræner for herrerne i Viborg HK, men efter sommerpausen er det Skjern Håndbold, der kan glæde sig over at have den garvede håndbold-profil i folden.
"Skjern kan tilbyde et rigtig godt hold med en masse spændende spillere, og jeg ser jobbet som en god mulighed for at udvikle mig som træner," udtaler Morten Bjerre og fortsætter:
”Jeg glæder mig til at kunne videregive noget af min erfaring og det er ingen hemmelighed, at jeg især interesserer mig for de angrebsmæssige aspekter i spillet.”
Anders Dahl-Nielsen fortsætter i Eliteudvalget i Skjern Håndbold, hvor han fortsat vil få et stort medansvar for klubbens strategiske og sportslige udvikling.
Formanden for Skjern Håndbold A/S, Carsten Thygesen, ser frem mod den nye sæson:
”Jeg syntes vi ser stærke ud – både på og udenfor banen. Det bliver spændende at komme i gang og måle sig med de øvrige ligaklubber, som stort set alle har styrket sig på den ene eller anden måde. Vi har alle noget at glæde os til,” slutter en optimistisk Carsten Thygesen.

Bronzen er i hus!

Skjern Ultras havde forberedt en kæmpe tifo til den tredje og sidste bronzekamp. 1500 mosaikplader var fordelt over tribunerne, samt et kæmpe banner med teksten ”Europe – here we come!”.
Samtidig var der sæsonrekord i Skjern Bank Arena. 2418 tilskuere var mødt op til årets sidste kamp, og fra kampens start var der fyld tryk på kedlerne. Nordsjælland blev blæst ud af Arenaen, hvilket ”Nøller” gentagende gange viste sin tilfredshed med.
Skjern startede bedst og førte igennem hele kampen. De grønblusede gik til pause med en føring på to kasser.
I anden halvleg havde Skjern mulighederne for at komme større foran. En velspillende Jesper Jensen havde flere genialiteter i ærmet, og drev gæk med Nordsjælland-forsvaret utallige gange med tre vip til hhv. Jørgen Rasmussen, Rune Ohm og Jeppe Riber. Skjern var med et kvarter tilbage af kampen foran med 4 mål, men med store afbrændere på Nordsjælland-keeperne, var gæsterne tilbage i kampen. Heldigvis endte det hele med et kæmpe jubelbrøl fra de trofaste tilskuere i Skjern Bank Arena, da Martin Gjeding og Mads Hansen, som dømte en rigtig god kamp, fløjtede kampen af. Skjern vandt kampen 25-24 og dermed er bronzemedaljerne hjemme!
Dermed har Rune Ohm, Jeppe Riber, Simon Krogh, Thomas Pedersen og Simon Thomsen spillet deres sidste kamp i den grønne trøje. Tusind tak for alt og held & lykke fremover!
Skjern Ultras takker for en helt fantastisk sæson som har budt på ufattelig mange oplevelser!
Hjemmesiden vil blive opdateret jævnligt op til den kommende sæson.
/SU

Bittert nederlag i Nordsjælland
Skjern havde i går aftes chancen for at hive bronzemedaljerne hjem til Vestjylland. Skjern var igen uden Leegaard, TP og Simon Krogh og da Tim Winkler døjede med ryggen, startede ”Nøller” fra start i kassen.
På lægterne var Skjern Ultras godt besat med. 30 medlemmer havde taget den lange tur til Hillerød og gjorde deres ypperste til sejr.
Skjern startede bedst og bragte sig via klogt angrebsspil foran med et par mål. Kampen bølgede frem og tilbage, men det var Skjern som havde de største muligheder for at bringe sig stort foran, men føringen til pausen lød kun på et enkelt mål.
I anden halvleg fortsatte Skjern derudaf. Tim Winkler stod fremragende og havde flere 100 % redninger, hvilket medførte til, at Skjern bragte sig foran med 4 mål med et kvarter igen.
Desværre kom Nordsjælland tilbage og scorede 6 mål i streg, og kom i front med to mål. En føring, som de grønblusede ikke formåede at hente.
Dermed venter der en tredje og sidste bronzekamp i Skjern på tirsdag kl.19.00.
Støt op om kampen og lad os få de velfortjente bronzemedaljer hjem til Skjern!

Massiv støtte til Skjern

Når Skjern Håndbold i morgen skal forsøge at hente bronzemedaljerne hjem til Vestjylland, bliver det med en solid støtte i ryggen. Skjern Ultras kan meddele, at gruppen sender bus af sted med 30 medlemmer ombord. Dermed kan de grønblusede se frem til endnu en massiv opbakning, som forhåbentligt bliver medvirkende til sejr.
Der er afgang fra Skjern Kulturcenter i morgen klokken 14.00.

Drama i den første bronzekamp

Skjern Håndbold tørnede i går aftes på hjemmebane i Skjern Bank Arena mod Nordsjælland Håndbold, som har imponeret alt og alle i denne sæson. Skjern var uden Simon Krogh, Per Leegaard og Thomas Pedersen som alle var ude med skader. Skjern var dem som startede bedst, men efterhånden var det Henrik Kronborgs tropper som havde overtaget foran de godt 2300 tilskuere i Skjern Bank Arena, som leverede en fantastisk stemning hele kampen igennem.
Nordsjælland kunne gå til pause med en føring på 12-18.
I anden halvleg var det et forvandlet Skjern-mandskab som kom ud fra omklædningsrummet. Winkler var stærk i målet, Claus Møller dirigerede angrebsspillet og forsvaret stod eminent. Med få minutter tilbage af kampen fik Skjern udlignet og via to scoringer på under et minut af den kommende SønderjyskE-spiller, Rune Ohm, kunne Skjern trække sig sejrrigt ud af kampen med cifrene 29-28.
Dermed har Skjern Håndbold mulighed for at sikre sig bronzemedaljerne, når der spilles returkamp i Nordsjælland på onsdag, i en kamp som Skjern Ultras arrangerer bustur til. Læs mere om turen på www.skjernhaandbold.dk.
Under indløbet til gårsdagens kamp havde Skjern Ultras flere opsigtsvækkende ting at fremvise. Efter mange timers hårdt arbejde var Ultras klar til at vise banneret frem med teksten ”Tak for en fantastisk sæson” samt et fantastisk flot lysshow, hvilket blev sluttet af med et hav af konfetti og bomberør, som blev smidt på banen. Billederne ovenover er fra indløbet.
|
|
|